Hans Ulrik/Lars Jansson 4

Hans Ulrik / Lars Jansson Quartet

Hans Ulrik tenor- og sopransax (DK)
, Lars Jansson piano (S)
, Thomas Fonnesbech bas (DK)
, Paul Svanberg –trommer (S)
Med denne kvartet er der er lagt op til en aften med det ypperste indenfor skandinavisk jazz: Levende, kreativ og samtidigt varm og melodisk musik.

Hans Ulrik er ikke uden grund en af Danmarks mest benyttede og respekterede jazzmusikere. Han har en smuk personlig sound, er en virtuos instrumentalist, og har de senere år nået en modenhed og et klarsyn i sin musikalske udtryk der føjer yderligere til hans kunstneriske dybde.

Her er så chancen for at høre ham i samspil med mesteren indenfor lyrisk, nordisk jazz: Pianisten og komponisten Lars Jansson (S).

Lars Jansson er uden tvivl en af de betydeligste skandinaviske pianister og komponister. Han har udgivet en række stilskabende CDer med egen musik, og som pianist  akkompagneret kunstnere som Jan Garbarek, Cæcilie Norby etc. Han har desuden en særlig tilknytning til Danmark, og har blandt andet været professor ved det rytmiske konservatorium i Århus.

Janssons og Ulriks samarbejde stammer tilbage fra starten af 1990’erne hvor de indspillede den meget roste CD “Strange World”. Nu er dette frugtbare musikalske makkerskab vakt til live igen.

Repertoiret består af Lars Janssons og Hans Ulriks kompositioner, foruden enkelte folkesange og jazzstandards.


Leave a comment