Santa Cruz

Santa Cruz – En stjernebesætning uden lige!

Hans Ulrik – tenorsax
Poul Halberg – guitar
Frans Bak – keyboards
Bo Stief – bas
Alex Riel – trommer

CD’er: ”Cruzing” (2007)
”When the sun goes down” (2010)

I løbet af 80´erne var gruppen Santa Cruz et af de mest succesfulde fusionsgrupper i landet, og var i høj grad med til at tegne den tids musik med sin meget powerfulde og melodiøse musik som bl.a. kunne høres på orkestrets CD ”Daylight” der udkom i 1984.

I forbindelse med bassisten Jens Melgaards mindekoncert 27/8 – 2003 blev orkestret samlet igen, og det var en hel fantastisk oplevelse både for publikum og musikerne at se at musikken stadig holdt i dag, og havde sådan en enorm kraft. Musikerne har jo alle udviklet sig og er i dag alle kapelmestre for egne grupper, men det kick at mødes i den gamle gruppe igen – 20 år efter – har tændt en særlig gnist. Gruppen blev derfor gendannet både for at spille de bedste af de gamle numre med den erfaring de har i dag,  men også for at skrive helt nye numre og derved udfordre 80´er fusionen med det de står for i dag. Det har vist sig at være en succes både publikumsmæssigt men så sandelig også for de deltagende musikere. Lørdag d. 5/2 2005 spillede gruppen en fantastisk koncert i Copenhagen Jazzhouse som blev optaget og  udkom på CD´en ”Cruzing”. Det er en blanding af de bedste gamle numre i nye indspilninger blandet med nyskrevne numre. Sidenhen fulgte “When The Sun Goes Down” i 2010.

Leave a comment